Lidt mere om den fysiologiske forklaring

Den fysiologiske/videnskabelige forklaring



 Senetensbehandling tager afsæt i

en lægelig velkendt og veldokumenteret refleksmekanisme

kaldet den anti-myotatiske refleks.




 

• Refleksmekanismen fungerer på følgende måde:

 

•   I en sene er der  mange små sanseceller. Disse sanseceller, som er synlige i et mikroskop, kaldes senetene eller Golgi seneorganer.

• Ved kontraktion (spænding) af musklen strækkes senen, og senetenene påvirkes, så der reflektorisk sendes en impuls til centralnervesystemet, der sender besked tilbage til muskelfibrene om at slippe kontraktionen. Herved afslappes musklen, og belastningen på senen bliver mindre.

 

• Selv en meget lille aktiv spænding (enkeltkontraktion) er nok til at udløse den anti-myotatiske refleks.

 

• Den anti-myotatiske refleks er en medfødt rygmarvsrefleks.

 

• Den er en beskyttelsesmekanisme, idet den som reaktion på kraftige træk i senen straks nedsætter spændingen i musklen, med det overordnede formål at beskytte senevævet mod at briste.

 

• Impulser fra senetenene vil således via denne refleks have stor betydning for muskeltonus.

 

• Under senetensbehandling benytter behandleren sig af denne viden og opfordrer derfor patienten til at foretage aktiv spænding af den muskulatur, der ønskes behandlet, samtidig med at behandleren foretager et tilpasset tryk på senevævet.

 

• Der opnås en optimal muskelafspænding, idet samspillet mellem muskler og sener omkring kroppens mange led-forbindelser forbedres. Trækkræfterne afstemmes og normaliseres til gavn for muskler, bindevæv, sener, ledbrusk og knogler.


I løbet af behandlingen sker der fysiologisk endvidere det, at kroppen reagerer på berøringen med frigivelse af et hormon, der hedder oxytocin. Det er oftest forbundet med fødsel og amning, men den svenske forsker Kerstin Uvnäs Moberg, professor i fysiologi, har påvist, at ved enhver omsorgshandling, specielt hvis den indebærer berøring, frigives der masser af oxytocin.

Virkningen af dette hormon er omfattende og benævnes under et, som Ro-hvile-reaktion.

Overordnet kan man sige, at der sker det modsatte i kroppen end når stresshormonerne dominerer, med deres Kamp-flugt-reaktion. Det vil bl.a. sige, at smerter lindres, sårheling øges, blodtryk og niveauet af stressshormoner falder. Vi bliver mere socialt åbne og interesserede i vores omgivelser, når vi er under indflydelse af oxytocin.